Aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling 5. november 2008

Med denne aftale udmønter partierne i alt 1.079 mio. kr. i 2009, 1.935 mio. kr. i 2010, 609 mio. kr. i 2011 og 594 mio. kr. i 2012.

* Inkluderer 50 mio. kr. ekstra fra pl-regulering af den ufordelte reserve i 2010-2012.

Midlerne fordeler sig på hovedområderne som vist ovenfor i tabel 1.

Partierne er enige om i fællesskab at etablere et solidt fagligt grundlag forud for de fælles drøftelser om de fortsatte udmøntninger til forskning fra globaliseringspuljen, som skal gennemføres i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2010 og de efterfølgende år.

I dette grundlag skal blandt andet indgå de evalueringer af forskningsinitiativerne, som er aftalt i globaliseringsaftalen af 2. november 2006.

Endvidere gøres der status for den hidtidige opbygning af forskningskapacitet som grundlag for at kunne vurdere behovet for fremadrettede tiltag. Denne status skal blandt andet omfatte udbygningen af ph.d.-uddannelserne og post doc.-stillingerne.

Derudover skal der indgå en analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering, for så vidt angår balancen mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler med tanke på institutionernes dispositionsmuligheder og planlægningshorisont.

Der gøres også status for arbejdet med udviklingen af forskningens kvalitet f.eks. i form af UNIK-initiativet samt FORSK-2015 som prioriteringsgrundlag og præmiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. I sammenhæng hermed følges op på spørgsmålet om fordeling af basismidler efter resultat med tilhørende forslag til indikatorer. Desuden belyses effekten af initiativerne til øget videnspredning til virksomhederne.

Partierne er enige om at gennemgå det faglige grundlag inden udgangen af juni 2009. Disse drøftelser er retningsgivende for det oplæg til udmøntning af forskningsmidler fra globaliseringspuljen, som regeringen skal udarbejde i august-september. Derefter vil partierne i oktober 2009 foretage en større udmøntning af forskningsreserverne i globaliseringspuljen.

En samlet oversigt over fordelingen af midlerne fremgår af bilagstabel 1.

1 Basismidler

Der tilføres yderligere 287 mio. kr. i 2009, 718 mio. kr. i 2010, 609 mio. kr. i 2011 og 594 mio. kr. i 2012 til basismidler til forskning.

Partierne er enige om, at der i de kommende år skal ske en yderligere forøgelse af basismidler til forskning.

I lyset af den evaluering af globaliseringsindsatsen, der allerede er besluttet, er partierne enige om ved finanslovsforhandlingerne for 2010 at overveje forholdet mellem basismidler og konkurrencemidler.

1.1 Basismidler til universiteterne

Der tilføres yderligere 275 mio. kr. i 2009 og 595 mio. kr. i 2010 til universiteternes basismidler.

Niveauet for basismidler til universiteterne i 2010 videreføres uændret i 2011 og 2012, hvilket indebærer, at der afsættes 609 mio. kr. i 2011 og 594 mio. kr. i 2012 af den uudmøntede reserve samt ved at medregne 50 mio. kr. i 2010-pl allerede nu i 2011 og 2012. Det betyder, at basismidlerne som minimum udgør 6.734 mio. kr. i 2009 og 6.784 mio. kr. hvert år i perioden 2010-2012. Herudover udestår uudmøntede reserver fra globaliseringspuljen på 2.000 mio. kr. i 2010, 3.616 mio. kr. i 2011 og 3.803 mio. kr. i 2012.

Der er enighed om, at tilvæksten i basismidler til universiteterne i 2009 fordeles efter den kendte fordelingsnøgle 50-40-10. Partierne noterer sig, at regeringen vil fremlægge et forslag til en ny fordelingsnøgle fra 2010. Dette forslag er udgangspunktet for de drøftelser med partierne bag globaliseringsaftalen, der indledes i foråret 2009, når den bibliometriske indikator foreligger.

1.2 Basismidler til IT-Universitetet

Der afsættes 10 mio. kr. i 2010 som ekstra basismidler til IT-Universitetet. Midlerne skal forskningsmæssigt understøtte it-bacheloruddannelserne.

Der blev i globaliseringsaftalen fra 2006 afsat midler for 2007 – 2009 under den forudsætning, at der blev etableret i alt tre nye it-bacheloruddannelser på IT-Universitetet. I 2007 optog IT-Universitetet for første gang studerende på en ny bacheloruddannelse i softwareudvikling, og universitetet har netop søgt en anden it-uddannelse akkrediteret.

1.3 Basismidler til sektorforskningsinstitutioner mv.

Der afsættes basismidler 9 mio. kr. i 2009 og 10 mio. kr. i 2010 til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI), Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø (NFA), Statens Seruminstitut og Kennedy Centret.

Der afsættes samtidig 3 mio i 2009 og 2010 som basisforskningsmidler til arkitektskoler, billedkunstskoler, konservatorskoler, designskoler, musikkonservatorier og biblioteksskoler.

1.4 Præmiering af internationalt forskningssamarbejde

Der afsættes 100 mio. kr. i 2010 til at fortsætte indsatsen for at sikre øget hjemtagning af EU-midler samt for at udvide puljen til at omfatte alle offentlige forskningsinstitutioner.

Der blev i aftalen fra 2006 afsat midler i 2007 – 2009 til etablering af en pulje, som fordeles til universiteterne i forhold til en række parametre på det internationale område. Puljen belønner de universiteter, som forholdsmæssigt har størst succes med hjemtagning af forskningsmidler fra EU's forskningsprogrammer. Midlerne udmøntes som basismidler til institutionerne.

2 Fri forskning

Der afsættes i alt 77 mio. kr. i 2009 og 136 mio. kr. i 2010 til fri forskning.

2.1 Det Frie Forskningsråd

Der afsættes yderligere 60 mio. kr. i 2009 og 109 mio. kr. i 2010 til Det Frie Forskningsråd.

Det Frie Forskningsråd støtter typisk forskningsaktiviteter, som er baseret på forskernes egne initiativer. Midler uddeles til enkelte forskere på baggrund af fri og åben konkurrence.

Partierne noterer sig, at regeringen i de kommende forhandlinger for 2010, 2011 og 2012 vil lægge vægt på at styrke indsatsen i forhold til blandt andet yngre forskertalenter gennem konkurrencestrengen via Det Frie Forskningsråd. Det er forventningen, at Det Frie Forskningsråd i 2009 vil forberede en sådan styrket indsats.

2.2 EliteForsk-initiativet

Der afsættes 12 mio. kr. i 2009 og 12 mio. kr. i 2010 til at videreføre EliteForsk-initiativet.

EliteForsk-initiativet synliggør og belønner de bedste yngre talenter i Danmark via priser og informationsindsats.

2.3 Kvalitet og effekt i forskning

Der afsættes yderligere 5 mio. kr. i 2009 og 15 mio. kr. i 2010 til at fortsætte indsatsen for at sikre kvalitet og effekt i forskningen.

Det er vigtigt at kunne måle og evaluere kvaliteten og effekten af dansk forskning. Der afsættes midler til at fortsætte den indsats, som blev sat i gang på baggrund af aftalen fra 2006, herunder midler til at synliggøre og dokumentere forskningskvalitet gennem offentliggørelse og udbredelse af evalueringsresultater, statistiske nøgletal for forskningskvalitet og tilsvarende. Hertil kommer udvikling af en bibliometrisk indikator til brug for dokumentation og analyser i blandt andet forskningsrådene og på universiteterne.

3 Strategisk forskning

Der afsættes i alt 383 mio. kr. i 2009 og 624 mio. kr. i 2010 til strategisk forskning.

Der er enighed om, at der i de kommende år skal ske en styrkelse af den strategiske forskning prioriteret inden for samfundsmæssigt centrale områder. FORSK-2015-processen udgør i den forbindelse et væsentligt grundlag for prioritering af indsatsen.

3.1. Det Strategiske Forskningsråd

Der afsættes i alt 173 mio. kr. i 2009 og 154 mio. kr. i 2010 til forskning udmøntet af Det Strategiske Forskningsråd. Midlerne udmøntes inden for en række temaer, som alle har sit afsæt i FORSK-2015.

Klima og miljø

Der afsættes 43 mio. kr. i 2009 til forskning i fremtidens klima og klimatilpasning. Forskningen skal bidrage til at reducere usikkerheden omkring klimaforandringerne og effekterne heraf. Bevillingen foreslås udmøntet med henblik på etablering af et klimaforskningscenter. Endvidere foreslås bevillingen anvendt til klimatilpasningsforskning, som bl.a. kan understøtte lokale og centrale myndigheders arbejde med klimatilpasning.  

Der afsættes 10 mio. kr. i 2009 og 40 mio. kr. i 2010 til forskning i konkurrencedygtige miljøteknologier. Forskningen skal bidrage til udvikling af globale konkurrencedygtige miljøteknologier og til at skabe et renere miljø i og uden for Danmark samt understøtte erhvervslivets fremtidige eksport- og vækstmuligheder.

Produktion og teknologi

Der afsættes 45 mio. kr. i 2009 og 50 mio. kr. i 2010 til forskning i bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter. Forskningen skal bidrage til fremtidig udvikling af en effektiv og konkurrencedygtig biologisk produktion, der fremmer sundhed og rent miljø, samt bidrage til at realisere nye muligheder inden for økologi.  

Der afsættes 10 mio. kr. i 2010 til forskning i intelligente samfundsløsninger. Knap en tredjedel af stigningen i den danske arbejdsproduktivitet over de seneste år skyldes øgede investeringer i – og udnyttelse af – informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Også fremover er der på mange samfundsområder store perspektiver i at udvikle nye løsninger baseret på IKT. Det gælder f.eks. inden for sundhed, uddannelse, energi og trafik, som er områder, der står over for store udviklingsmæssige udfordringer i de kommende år.

Sundhed og forebyggelse

Der afsættes 30 mio. kr. i 2009 og 20 mio. kr. i 2010 under temaet fra basal forskning til individualiseret behandling. Sygdomme skyldes ofte påvirkninger, der ligger mange år forud for sygdommens opdagelse. Forskningen kan skabe grundlag for mere individualiserede behandlinger, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patient og derfor potentielt har en større effekt og muligvis en reduceret risiko for bivirkninger.

Der afsættes 19 mio. kr. i 2010 til forskning i menneskets sundhed og sikkerhed i samspil med miljøfaktorer. Menneskets sundhed og sikkerhed påvirkes af en lang række miljøfaktorer, f.eks. kemiske, fysiske eller mikrobiologiske. Forskningen kan bidrage til at reducere sundhedsskadelige påvirkninger gennem styrkelse af viden om miljøfaktorer og udvikling af nye metoder til risikovurdering og prioritering af indsatsen. Endelig kan indsatsen bidrage til, at danske virksomheder får et forspring i konkurrencen på globale markeder, hvor sikkerhed og sundhed i stigende grad er i fokus.

Innovation og konkurrenceevne

Der afsættes 15 mio. kr. i 2010 til forskning i fremtidens offentlige sektor. Den danske offentlige sektor står over for store udfordringer. Borgernes forventninger til den offentlige service stiger. En succesfuld udvikling af den offentlige sektor er afgørende for kvaliteten af den fremtidige velfærd. Forskningen kan bidrage til at udvikle en innovativ og nytænkende offentlig sektor, der evner at tilpasse sig fremtidens udfordringer.

Viden og uddannelse

Der afsættes 20 mio. kr. til forskning i ”Hvad virker? – Evidens i praksis”. Det er en central udfordring for den offentlige sektor at sikre høj kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse. Forskningen kan bidrage til en mere systematisk videnbasering og dermed styrke grundlaget for god opgaveløsning inden for vigtige samfundsområder. Det forudsættes, at en væsentlig del af midlerne anvendes til evidensbaseret forskning i metoder til at modvirke (negativ) social arv i uddannelsessystemet.

Mennesker og samfundsindretning

Der afsættes 25 mio. kr. i 2009 til forskning i bæredygtig transport og infrastruktur. Forskningen skal bidrage til at udvikle og fremtidssikre transport- og infrastruktursystemer, som kan reducere forurening, trængsel og transporttid.

3.2 Klimaforskningscenter i Grønland

Der afsættes 20 mio. kr. i 2009 og 15 mio. kr. i 2010 til etablering af et nyt klimaforskningscenter, der udelukkende har fokus på klimaændringer i Arktis. Centret skal etableres i Grønland.

Centeret kommer til at bestå af en centerleder med arbejdsplads hovedsageligt ved Grønlands Naturinstitut og 5-10 forskerstillinger (seniorforskere og post.doc). Forskerstillingerne tildeles af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG) efter ansøgning. Forskerne forpligtes til at arbejde et vist antal måneder om året i Grønland, som udgangspunkt ved Grønlands Naturinstitut eller Grønlands Universitet og/eller med indsamling af data, feltarbejde mm. i Grønland.

3.3 Opfølgning på energiaftalen

Der er enighed om, at målet fra energiaftalen om at nå op på at anvende 750 mio. kr. i 2009 og 1 mia. kr. i 2010 fastholdes. '

Det betyder, at der af globaliseringsmidlerne afsættes 190 mio. kr. i 2009 og 455 mio. kr. i 2010. Midlerne fordeles mellem EUDP og Det Strategiske Forskningsråd i forholdet 60/40 i 2009 og 55/45 i 2010.

Det danske bidrag til det fælles nordiske program for topforskning inden for klima, energi og miljø finansieres inden for energirammen.

4 Forskningsinfrastruktur, overhead og medfinansiering

Der er enighed om at fastlægge overheadprocenten til 44 pct. fra 2009.

Det betyder, at der i 2009 og 2010 afsættes henholdsvis 157 mio. kr. og 127 mio. kr. Midlerne til implementering af overheadreformen indbudgetteres fremover på finansloven.

Der er enighed om, at der fra 2009 indføres et loft over, hvor meget medfinansiering der kan kræves fra forskningsinstitutionerne i forbindelse med forskningsrådenes tildeling af bevillinger. Loftet er på max. 10 pct. og gælder for bevillinger fra Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

Endelig er der enighed om, at der i perioden 2010 – 2012 skal ske en styrkelse af den satsning på forskningsinfrastruktur, som blev aftalt i november 2006 for perioden 2007 – 2009.

5 Innovation og videnspredning

Der afsættes 48 mio. kr. i 2009 og 203 mio. kr. i 2010 til innovation og videnspredning. Midlerne anvendes blandt andet til at videreføre initiativer, der blev prioriteret i forbindelse med globaliseringsaftalen fra 2006.

Der er enighed om, at bevillingsniveauet for innovation og videnspredning i 2009 og 2010 fastholdes, idet der skal tilføres yderligere midler til området i forlængelse af de evalueringer af indsatsen, som gennemføres i 2009. Aktiviteterne på området skal prioriteres således, at de også medvirker til at fremme den private sektors forsknings- og udviklingsindsats. Indsatsen skal tage afsæt i konklusionerne fra den rundbordsdrøftelse som videnskabsministeren gennemførte med repræsentanter fra erhvervslivet i september 2008. Partierne er enige i, at regeringen fortsætter sin dialog med det private erhvervsliv med henblik på, at erhvervslivet realiserer målet om, at den private sektors forskningsindsats udgør 2 pct. af BNP i 2010. Partierne er enige om at videreføre IDEA’s aktiviteter i 2009. 

Partierne er enige om at anmode Danmarks Forskningspolitiske Råd om at belyse mulighederne for og eventuelt fremlægge forslag til at styrke samspillet mellem den private og den offentlige forskning. Det omfatter blandt andet en vurdering af behovet for udvikling af nye virkemidler. Her kan hentes inspiration fra udlandet, eksempelvis fra den såkaldte CITRIS-model. Analysen omfatter endvidere mulighederne for at sikre et godt samspil med de private forskningsbidrag, der tilvejebringes via private fonde mv. Danmarks Forskningspolitiske Råd kan inddrage eksterne interessenter i dette arbejde. Partierne vil drøfte resultatet af arbejdet medio 2009.

5.1 Kontraktmidler til GTS-institutterne

Der tilføres 40 mio. kr. i 2010 til kontraktmidler til GTS-institutterne.

GTS-institutterne fungerer som nationale kompetencecentre inden for specialiserede forsknings- og teknologiområder og tilbyder videnbaserede serviceydelser på erhvervslivets præmisser. GTS-institutterne udgør således et vigtigt instrument til at sprede og implementere ny viden og teknologi ikke mindst i forhold til den brede underskov af små og mellemstore virksomheder.

5.2 Samarbejde mellem forskning og erhverv

Der tilføres 33 mio. kr. i 2009 og 123 mio. kr. i 2010 til samarbejde mellem forskning og erhverv.

For at løfte virksomhedernes forskning, udvikling og innovationskapacitet er der brug for fortsat at kunne etablere innovationskonsortier og innovationsnetværk mellem virksomheder og videninstitutioner.

5.3 Kommercialisering og entreprenørskab

Der afsættes 15 mio. kr. i 2009 og 40 mio. kr. i 2010 til kommercialisering og entreprenørskab.

Danske universiteter frembringer hvert år en mængde forskningsresultater, som på forskellig vis bidrager til udviklingen af det danske samfund. En del har også et forretningsmæssigt potentiale. Derfor afsættes midler til i 2010 at videreføre proof of concept-initiativet, som blev igangsat i forbindelse med aftalen om globaliseringspuljen fra 2006. Der afsættes desuden midler til at videreføre innovationsmiljøerne og opfinderrådgivningen.

Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal komme med et oplæg til en samlet strategi for iværksætteri i hele uddannelsessystemet. I den forbindelse afsættes der midler til at medfinansiere udvikling af iværksætterforløb og uddannelsestilbud med fokus på iværksætteri.

6 Internationalisering

Der afsættes 122 mio. kr. i 2009 og 127 mio. kr. i 2010 til understøttelse af internationalisering af dansk forskning. Midlerne skal dels understøtte institutionernes arbejde med hjemtagning af midler fra internationale finansieringskilder, og dels fremme forskermobilitet på tværs af landegrænser. Regeringen vil hvert halve år give en status for sine internationaliseringsinitiativer med henblik på drøftelse med partierne.

6.1 Lettere adgang til europæiske programmer

Der afsættes 12 mio. kr. i 2009 og 2010 til at sikre lettere adgang til europæiske programmer.

Der er behov for et markant løft i finansieringen af dansk forskning fra EU. EU-Kommissionen har udviklet en række nye, store strategiske satsninger med en mere erhvervsrettet profil på forskningsområdet end tidligere. For at sikre flere forskningsmidler fra EU og lette virksomheders og videninstitutioners adgang til de nye initiativer er der behov for en intensiveret indsats.

Der er samtidig behov for at videreføre den eksisterende netværksordning, der yder støtte til etablering af tværnationale netværk og konsortier med henblik på at søge midler fra EU’s forskningsprogrammer.

6.2 Etablering af internationaliseringspulje for dansk forskning

Der afsættes 50 mio. kr. i 2009 og 40 mio. kr. i 2010 til etablering af en internationaliseringspulje.

Internationaliseringspuljen skal finansiere initiativer, der gør det nemmere for danske forsknings- og innovationsmiljøer at indgå samarbejde, at øge forskermobilitet og at få adgang til netværk med de bedste videnmiljøer i udlandet. Initiativerne er samlet omkring fire hovedaktiviteter: Indgåelse og implementering af bilaterale samarbejdsaftaler, etablering af et dansk universitetscenter i Kina, indgåelse af aftaler med forskningsnetværk i udlandet og etablering og drift af innovationscentre i førende forsknings- og udviklingsregioner.

6.3 International rumforskning

Der afsættes 60 mio. kr.  i 2009 og 75 mio. kr. i 2010 til en national satsning på satellitbaseret jordobservation og klimaovervågning med særligt fokus på Arktis.

Midlerne til satsningen skal indgå i Danmarks bidrag til ESA’s jordobservations- og klimaprogrammer. En sådan satsning vil kunne give værdifuldt udbytte for det danske samfund og rigsfællesskabet på en række områder. Indsatsen vil medføre markant forbedret overvågning af arktiske klimaforandringer, styrket forskning og forståelse af de globale klimaforandringer og deres virkning, forøget værdiskabende teknologisk og industriel innovation, udnyttelse af nye muligheder for skibstransport og råstofudvinding i Arktis og international branding af Danmark som klimanation.

7 Øvrige

7.1 Dansk Center for Havforskning

Der afsættes 5 mio. kr. i 2009 til etablering og drift af Dansk Center for Havforskning.

På baggrund af et gennemført udredningsarbejde etableres et dansk center for havforskning. En væsentlig begrundelse herfor er, at udnyttelsen af den eksisterende skibs- og udstyrskapacitet med betydelig økonomisk og forskningsmæssig fordel kan organiseres på en bedre måde end hidtil.

7.2 Institutioner skal skabe mere systematisk viden

Der er enighed om, at bevillingerne til forskningstilknytning af professionshøjskolerne (institutioner skal skabe mere systematisk viden) skal drøftes i efteråret 2009 med henblik på at fastholde fokus på systematisk videnopbygning samt sikre en fortsat udvikling af ny viden om professionernes praksisfelt.

7.3 Undersøgelse af laboratoriestandarden på universiteterne 

Partierne konstaterer, at Videnskabsministeriet har iværksat en undersøgelse af laboratoriestandarden på landets universiteter under huslejeordningen. Undersøgelsen afsluttes ultimo 2008 og omfatter en registrering af laboratorierne, herunder deres standard i forhold til de aktuelle krav til moderne laboratorier.

7.4 Analyse af taxametrene for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser

Partierne konstaterer, at regeringen vil gennemføre en analyse af taxametrene for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser sammenlignet med andre universitetsuddannelser. Analysen vil indeholde en undersøgelse af rammevilkårene for de forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, herunder en undersøgelse af de uddannelsesmæssige konsekvenser af finansieringen for disse forskningsbaserede uddannelser med den lave uddannelsestakst. Resultatet af analysen vil foreligge i juni 2009.

*) Inkluderer 50 mio. kr. ekstra fra pl-regulering af den ufordelte reserve i 2010 - 2012.
**) Totalsummen for midler til Det Strategiske Forskningsråd er eksklusiv midlerne fra energiaftalen, hvoraf en del afsættes til Det Strategiske Forskningsråd og en del til EUDP.
***) Midler til Nordisk topforskning i 2009 og 2010 finansieres inden for energirammen.