Videnpiloter

Videnpiloter er et tilbud til virksomheder med mellem 2 og 100 fuldtidsansatte om tilskud til ansættelse af en højtuddannet medarbejder – en videnpilot.

Ansøgningsfrist

Der er løbende ansøgningsfrist. Det gives bevilling efter ”først til mølle”.

En videnpilot er en medarbejder med en uddannelse på bachelorniveau eller højere. Medarbejderen ansættes til at udføre et innovationsprojekt.

Udvidet ordning, nye muligheder

Der er nu åbnet for de nye muligheder, som den tidligere annoncerede udvidelse af ordningen giver. De er kort:

  • Definitionen af en højtuddannet udvides til også at omfatte mellemlange videregående uddannelser. Det betyder f.eks., at bachelorer, professionsbachelorer og diplomingeniører nu også kan blive videnpiloter.
  • Virksomheder med op til fem højtuddannede kan nu få en videnpilot.
  • En virksomhed kan have op til to forskellige videnpiloter indenfor tre år.
  • Ansøgningen skal inkludere en beskrivelse af videnpilotens innovationsprojekt.

Nordjylland

Styrelsen har etableret et pilot-projekt med Region Nordjylland og Væksthus Nordjylland om Videnpilotordningen. Derfor skal ansøgninger fra virksomheder i Nordjylland gå igennem Væksthus Nordjylland.

Bevillingsgrænser

I 2013 har Videnpilotordningen 52 mio. kr. til rådighed. Heraf kan op til 20 mio. kr. bruges til videnpiloter med mellemlang videregående uddannelse (bachelorniveau). Resten anvendes til videnpiloter med lang videregående uddannelse (kandidatniveau).

Hvis der uddeles så mange midler, at ordningen nærmer sig disse grænser, vil vi melde det ud her på hjemmesiden. Indtil da kan man gå ud fra, at der er tilstrækkelige midler til videnpiloter af begge slags.

E-ansøgning

Videnpilot-ansøgninger skal sendes med ministeriets elektroniske ansøgningssystem, e-ansøgning. Læs om, hvordan du bruger systemet her:

Kontakt

Telefontid mellem:
kl. 8:30-11:30 på telefon 7231 82 80.
e-mail: videnpilot@fi.dk

Hvem kan ansøge og ansøgningsfrist?

Private små eller mellemstore virksomheder med mindst 2 og højst 100 ansatte i samtlige seneste 12 måneder. Den højtuddannede, der skal ansættes som videnpilot, skal være fundet, når virksomheden søger.

Hvad kan du søge støtte til?

Der kan søges om op til 12.500 kr. i tilskud om måneden til lønnen i 12 måneder, dog højst 50 pct. af lønnen.

Videnpiloten skal udføre et projekt i virksomheden på 12 måneder. Emnet kan f.eks. være udvikling af forretningsstrategi, produkter, processer, større organisationsændringer, markedsundersøgelser og markedsføring.

Formålet med projektet skal være en nyskabende udvikling for virksomheden, og der skal være tale om et konkret projekt, som er baseret på en klar, innovativ idé.

Der gives ikke tilskud til driftsopgaver, basal effektivisering eller andre opgaver, som udføres efter på forhånd definerede procedurer, som f.eks. certificering.

Senest opdateret 17. maj 2013

Adresser, EAN-numre og kontakt:

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse

Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte