UVVU’s konklusioner
UVVU finder, at der i to af de tre sager er begået videnskabelig uredelighed af de respektive indklagede personer. Den indklagede forsker i sag nr. 2 og sag nr. 3 er den samme person. De vigtigste konklusioner er følgende:
Sag nr. 1 omhandlende fire videnskabelige artikler
UVVU finder, at der i fire videnskabelige artikler er begået videnskabelig uredelighed ved manipulation af billedmateriale. Den indklagede forsker var særligt involveret i udarbejdelsen af billedmaterialet og havde dermed et særligt ansvar for dette materiale i artiklerne. Det er derfor UVVU’s vurdering, at den indklagede forsker har udvist i det mindste grov uagtsomhed ved at have overset, at der i de fire artikler var foretaget et genbrug af de samme snit og figurer til afrapportering af forskellige forskningsresultater, hvilket var søgt sløret ved brug af billedmanipulation.
Sag nr. 2 omhandlende fire artikler og en ansøgning om forskningsmidler:
UVVU finder ikke, at der er begået videnskabelig uredelighed i denne sag mod en anden indklaget forsker og hendes medforfattere. Der foreligger et alvorligt brud på god videnskabelig praksis i én af artiklerne, da metodebeskrivelsen ikke indeholder væsentlige oplysninger om forsøgspersonerne, men den indklagede forsker har ikke udvist grov uagtsomhed, da de manglende oplysninger skyldes en fejl under redigering af artiklen.
Sag nr. 3 omhandlende 12 videnskabelige artikler:
UVVU finder, at der i 6 af de 12 artikler er begået videnskabelig uredelighed af den indklagede forsker. Hovedpunkterne er:
- Manglende oplysninger om selektion:
Den indklagede forsker har som ledende forfatter af en artikel været involveret i beslutningen om kun at foretage visse målinger på en udvalgt del af den samlede forsøgspopulation. Det fremgår ikke af artiklen, at en selektion har fundet sted, samt hvilke kriterier, der er anvendt på selektionen. UVVU finder derfor, at den indklagede har begået videnskabelig uredelighed ved grov uagtsomhed, idet hun ikke har reageret på de manglende oplysninger om selektionen.
- Manglende oplysninger om biopsimateriale:
UVVU finder, at der i fem artikler er anvendt materiale, herunder forsøgspersoner, fra tidligere studier, uden at dette anføres i artiklerne, og at det er sket på en måde, der vildleder læserne af artiklerne. I to af artiklerne refereres der i diskussionsafsnittet til resultater fra tidligere artikler baseret på samme forsøgsmateriale. Det gøres på en måde, så det understøtter resultaterne i de to artikler. I fire af artiklerne holdes en selektion af forsøgspersoner skjult for læseren. UVVU finder, at den indklagede forsker derved har begået videnskabelig uredelighed, og at det er sket ved forsæt (bevidst), idet den indklagede forsker under sagen har tilkendegivet, at det ikke var nødvendigt at oplyse om, at der til grund for de pågældende artikler var anvendt materiale fra et tidligere studie.
- Manglende oplysninger om, at en gruppe forsøgspersoner har udført en anden forsøgsprotokol end den, der beskrives i artiklen:
Den indklagede forsker har som ledende forfatter af en artikel været involveret i beslutningen om at inddrage en ekstra gruppe forsøgspersoner fra et tidligere studie. Artiklen indeholder ikke oplysninger om forsøgsmaterialets oprindelse vedrørende denne gruppe forsøgspersoner, og det fremgår derfor ikke af artiklen, at gruppen har udført en anden forsøgsprotokol end den, der beskrives i artiklens metodeafsnit. UVVU finder, at den indklagede forsker har begået videnskabelig uredelighed ved grov uagtsomhed, idet hun ikke har reageret på de manglende oplysninger vedrørende forsøgsprotokollen for gruppen.
- Medansvar for billedmanipulation:
Den indklagede forsker var sidsteforfatter på de fire artikler, som indgår i sag nr. 1. UVVU finder efter en konkret vurdering af den indklagede forskers rolle, at den indklagede forsker ved grov uagtsomhed har overset den konstaterede billedmanipulation i én af de fire artikler. I den pågældende artikel fremstår billedmaterialet meget tydeligt som manipuleret, hvilket den indklagede forsker burde have reageret på ved den gennemlæsning af artiklen, som måtte forventes at have været foretaget.
Hvordan er sagerne behandlet?
Der har på det seneste i dele af dagspressen været givet udtryk for misforståede opfattelser af det retsgrundlag, som UVVU’s afgørelser hviler på. Derfor følger en kort redegørelse:
1. UVVU’s mandat
UVVU’s opgave er at behandle klager om videnskabelig uredelighed med det sigte at styrke dansk forsknings troværdighed. Hovedbegrebet er fastlagt ved lov om forskningsrådgivning m.v.:
”Videnskabelig uredelighed: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.”
I sager, hvor UVVU konstaterer, at der foreligger videnskabelig uredelighed, afgiver udvalgene en udtalelse, dvs. en afgørelse, hvori der udtrykkes kritik. UVVU kan samtidig bl.a. henstille, at det pågældende videnskabelige arbejde, typisk en videnskabelig artikel, skal trækkes tilbage fra forlaget. UVVU har ikke mere alvorlige sanktionsmuligheder, dvs. UVVU kan ikke pålægge de involverede parter at foretage bestemte handlinger.
UVVU kan ikke behandle sager, der vedrører videnskabelige teoriers holdbarhed eller sandhed eller sager, der vedrører forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt. Dvs. UVVU forholder sig ikke til de forskningsmæssige konklusioner og resultater. UVVU forholder sig heller ikke til, om forskningen er god eller dårlig.
2. Tilregnelighed: Forsæt eller grov uagtsomhed
Det følger af lovens definition, at der er tale om videnskabelig uredelighed, når der foreligger et alvorligt brud på god videnskabelig praksis (i stil med forfalskning, fabrikering eller plagiering), og hvis et sådant alvorligt brud er begået enten forsætligt (bevidst) eller groft uagtsomt, dvs. under grov tilsidesættelse af den agtpågivenhed eller omhyggelighed, som normalt kan forventes i den konkrete situation. Hændelige eller undskyldelige fejl, herunder fejl begået med en mindre (simpel) grad af uagtsomhed, er således ikke omfattet af uredelighedsbegrebet.
Den forsætlige eller groft uagtsomme adfærd har været omfattet af uredelighedsbegrebet siden det første udvalg vedrørende videnskabelig uredelighed blev nedsat i 1992. Tilsvarende tilregnelighedsbegreber findes i udlandet. Desuden er det en fast del af dansk retstradition, at man ikke kun skal være ansvarlig for sin forsætlige (bevidste) adfærd, men (i det mindste) også for sin groft uagtsomme adfærd.
3. Medansvar
Forfattere af en videnskabelig artikel har ikke et objektivt ansvar for de øvrige forfatteres bidrag. Men det følger af god videnskabelig praksis, at alle forfattere af en videnskabelig artikel har et vist medansvar for artiklens samlede indhold, herunder medansvar for at have gennemlæst det færdige manuskript inden indsendelse til tidsskriftet.
Det er UVVU’s opfattelse, at den ledende forfatter (ofte betegnet seniorforfatter eller sidsteforfatter) af en videnskabelig artikel generelt har et særligt ansvar for artiklens samlede indhold, herunder et ansvar for at have læst det færdige manuskript grundigt igennem inden indsendelse til et tidsskrift.
Det afgøres under alle omstændigheder efter en helt konkret vurdering, om der i en sag om uredelighed er tale om medansvar. Der skal både foreligge et alvorligt brud på god videnskabelig praksis, og den medansvarlige skal i den forbindelse have handlet forsætligt eller groft uagtsomt. UVVU baserer en sådan vurdering på de konkrete forhold i den enkelte sag, herunder parternes kvalifikationer og andre relevante forhold, således at vurderingen relaterer sig til parternes konkrete rolle og bidrag til de videnskabelige artikler.
København, den 18. december 2013
Henrik Gunst Andersen
Retsformand ved Østre Landsret
Formand for UVVU