Gå til indhold

Nordplus-programmerne inviterer til kontaktseminar

26. juni 2013
Den 29-31. oktober 2013 afholder Nordplus-programmerne kontaktseminar i Stockholm. Potentielle ansøgere til alle Nordplus-programmer kan søge om at deltage.

På kontaktseminaret får kommende ansøgere til Nordplus mulighed for at finde partnerinstitutioner fra de andre nordiske og baltiske lande til kommende projekter og ansøgninger.

Efterårets ansøgningsrunder i Nordplus aflyst
Som følge af kontaktseminaret er efterårets ansøgningsrunder for forberedende besøg i Nordplus Junior og Nordplus Voksen aflyst.

To prioriteter

Seminaret prioriterer institutioner, som planlægger projekter, der styrker samarbejdet mellem uddannelse og arbejdsliv samt brugen og forståelsen af de nordiske sprog.

Ansøgningsfrist -begrænset antal pladser

Ansøgningsfrist til seminaret er 15. september 2013. Det er gratis at deltage, og der er tilskud til rejsen.

Antallet af pladser er begrænset.

Læs mere og tilmeld dig

Læs mere om kontaktseminaret, og hvordan man tilmelder sig i ”Call for Proposals Nordplus Contact Seminar 2013” på Nordplus-programmernes hjemmeside.

Handlinger tilknyttet webside