Gå til indhold

Minister og uddannelsesinstitutioner i dialog om innovationsstrategien

06. maj 2013
Den 29. april mødtes uddannelsesminister Morten Østergaard med de videregående uddannelsesinstitutioner.

Den 29. april mødtes uddannelsesminister Morten Østergaard med de videregående uddannelsesinstitutioner for at sætte fokus på, hvordan innovation kan integreres i de videregående uddannelser, så studerende og dimittender i endnu højere grad kan bidrage til vækst og beskæftigelse via bedre innovationskompetencer og etablering af nye vækstvirksomheder. Mødet var et led i opfølgningen på regeringens innovationsstrategi, Danmark – Løsningernes land, der blev offentliggjort lige før jul i 2012.

Morten Østergaard taler ved innovationsopstartsmøde

Uddannelsesinstitutionerne er en central spiller i implementeringen af innovationsstrategiens uddannelsesinitiativer, og uddannelsesministeren benyttede lejligheden til at gøre institutionerne opmærksomme på dette ansvar, og samtidigt starte en dialog om, hvordan det kan gøres i praksis. Blandt talerne var en studenteriværksætter, Fonden for entreprenørskab, samt ledere og undervisere med gode eksempler på, hvordan man integrerer innovation og entreprenørskab i undervisningen, og styrker samarbejdet mellem institutioner og erhvervslivet.

Der blev bl.a. præsenteret og drøftet:

  • Hvordan praktik bør fokusere mod reel problemløsning for praktikvirksomheden
  • Hvordan ledelserne aktivt skal arbejde for at ændre uddannelseskulturen
  • Hvordan underviserne får de rigtige kompetencer,
  • Hvordan ildsjælene ikke må stå alene
  • Hvordan et tværfagligt universitetskursus kan skrues sammen, så studerende både får faglige kompetencer, tværfaglige erfaringer og mulighed for bringe forskning til praktisk anvendelse og virksomhedsopstart
  • Hvordan man på en uge kan samle 500 studerende fra forskellige uddannelsesniveauer på et hospital og finde nye løsninger, skabe nye produkter, praktikpladser, forskningssamarbejder mv.

Kontakt

Patrizia Marchegiani
Kontorchef
Tlf.: +45 72 31 89 14
Email: pama@ufm.dk
Torsten Asmund Sørensen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 86 25
Email: toso@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside